Data

Byggeår 1906
Byggested Andreas Olsen, Kikhavn v/ Hundested
Type Fiskefartøj af Lynæstypen
Materiale Eg på eg
Længde o. stævne 11,61 meter
Længde overalt Ca. 18 meter med udrigget klyverbom

Bredde 4,90 meter
Dybgang 1,80 meter
Bruttoregistertons 14 BRT
Rigning Jagtrigget
Sejlareal Ca. 100 meter²
Motor Bukh 4 cyl.diesel, 65hk
Køjepladser 10
Kendingsbogstaver 5QKP

 
Historie

Svalen blev bygget på stranden i Kikhavn i 1906 til fire partsfiskere fra Liseleje til "Storfiskeri" i Kattegat.


Hjemmehørende i Hundested, med fiskerinummeret H226. Fra begyndelsen forsynet med en petroleumsmotor på 8 HK og med indbygget dam.
Svalen fungerede i fiskeriet til midten af 60'erne, hvor den efterhånden var nedslidt. Undervejs blev den gradvist ændret efter tidens forhold, f.eks. med større motor og styrehus.


De forrige ejere, familien Madsbøll fra Thisted, overtog Svalen omkring 1970. Da havde den fiskerinummeret "T45".


De udførte omfattende restaureringer og en genoprigning med mast og sejl. Et stort arbejde, der reddede den fra forfald.


Efter Svalen var blevet renoveret og ført tilbage som sejlbåd sejlede Madsbøll-familien med båden på ferieture i de danske farvande. Det blev da også til længere ture til Skotland og til Ålandsøerne. Båden deltog i mange år i "Limfjorden Rundt" med gode placeringer.


I 1997 besluttede familien at afhænde Svalen, der nu igen stod for en større omgang.


Med støtte fra Skibsbevaringsfonden overtog "Foreningen til Svalens Bevarelse", Hjarbæk, Svalen, der nu igen blev renoveret og genoprigget i overensstemmelse med det oprindelige udseende i 1906.


Renoveringerne er udført gennem flere opdelte projekter og seneste opgave blev udført i 2016 og hermed fremstår Svalen nu gennemrenoveret.


Skibsbevaringsfonden betegner Svalen som en umistelig kulturhistorisk værdi.

Den er derfor erklæret bevaringsværdig. En form for fredning, der sikrer at den bevares som et varigt kulturminde og at skibets oprindelige kvaliteter bevares.

Tina Rask 23440434
Lav din egen hjemmeside med mono.net